Hiphop | Ugens udgivelse: Freddie Gibbs & Madlib – Piñata

Freddie Gibbs & Madlib - PinataDe sidste par år har Freddie Gibbs og Madlib udgivet et par EPer, alt imens de hele tiden har lovet et full lenght album. Det er så udkommet i dag.

Piñata, som deres colab album hedder, indeholder alt for mange skits – og hvem hader ikke dem – og varer en hel time. Men det er alt sammen lige meget, for af de 17 numre er der ikke nogen man vil være foruden.

Hvis du ikke kender Freddie Gibbs, så kan jeg sige at han stammer fra Gary, Indiana, og selvom det ikke lyder særlig G, er Gibbs en straight baller med masser af historier fra gadelivet. Det skinner igennem i hans tekster som altid balancerer mellem at være obnoxious og blærerøvsagtige, og ærlige og morsomme. Og så ligner han 2Pac, og lyder lidt som ham når han prøver.

Og Gibbs starter Piñata ud med et hurtigt etos-etablerende vers på ”Scarface”:

”Let’s jack this nigga cause he got some shit we can’t afford /
Another day in Gary, ‘nother couple niggas in the morgue”

Gibbs gangstarap-tekster står ofte i skarp kontrast til Madlibs soulsamplende produktioner, der som altid er så legende og spændende, at man aldrig keder sig, og det aldrig bliver monotont – alt det ved vi jo også fra hans Medicine Show-projekt, såvel som fra hans samarbejde med MF DOOM. Problemet med hans produktioner er dog ofte, at fordi de er så organiske har mange rappere svært ved at ligge på beatet, og det kommer til at lyde skævt. Freddie Gibbs er i stand til at moderere sit tempo og fange Madlibs skævheder, og det giver numrene og samarbejdet en form for troværdighed – man kan høre at de to har arbejdet sammen længe, og lagt noget i projektet.

Pladen sporter også en imponerende, eklektisk tour de force af featurings af rappere fra forskellige tider, regioner og stilarter. I flæng kan nævnes Scarface, Earl Sweatshirt og selveste Raekwon.

Også allestedsnærværende Danny Brown er med på et nummer – pladens obligatoriske joint-joint ”High”. Og det er måske det bedste af slagsen siden Kanye og Talib Kwelis ”Get em high”:

For mig er Piñatas absolutte højdepunkt dog dobbeltracksne ”Lakers” og ”Knicks” – et par hyldestnumre til både Best- og Beast coast. Og hvis du vil lege lidt hiphoptrivia kan du jo prøve at se hvor mange referencer du kan finde til andre tracks i Ab-Souls vers på ”Lakers”:

Vi må se når De La Souls Dilla-plade kommer,  men Piñata er indtil videre min klare favorit til årets hiphopudgivelse.

2 thoughts on “Hiphop | Ugens udgivelse: Freddie Gibbs & Madlib – Piñata

  1. Pingback: Hiphop| DJ.Fresh og Freddie Gibbs til din lørdag | Bas & Trommer

  2. Pingback: Første navne til Vanguard 2015 | Bas & Trommer

Der er lukket for kommentarer.