Tækkno | Ugens udgivelse: Millie & Andrea – Drop The Vowels

VowelsDe to tækknotroldmænd Andy Stott og Miles Whittaker laver meget mærkelig ælektronika til soveværelset. Men når de så teamer up og kalder sig Millie & Andrea, er vi pludelig på den mørke klub, og det banger DAUDA (tak, S!VAS).

Hvis vi lige først spoler tilbage til 2008, kan du måske huske, at dubstep efterhånden var noget, alle dine venner + hele din familie havde hørt om, og wobble bass kunne give selv den mest tålmodige lytter hovedpine grundet det hidsige overforbrug blandt håbefulde producere (en situation, der i øvrigt ikke sådan for alvor har ændret sig). Millie & Andrea turde imidlertid alligevel godt lave musik i 140 bpm uden et 4-til-gulvet beat og udgav først 12-tommeren Black Hammer / Gunshot (Stripped). “Black Hammer” sagde fuck dig til wobble og ja tak til afgrundsdyb bassline på skippy beats, og jeg var hooked ved første lyt:

Siden kom det ufatteligt hidsige, og meget passende navngivne, “Temper Tantrum”. No nonsense og et loop, der kan ødelægge enhver zen-state og højne pulsen. Med andre ord: Stærk tobak.

Jeg er derfor kun glad for, at Andy Stott og Miles Whittaker i mandags udgav en hel plade, Drop The Vowels, og at “Temper Tantrum” endda fik lov at komme med. Millie & Andrea udfolder dog også mere end de hidsige step-bangere. Der er langsomme, dronende 4/4-numre som “Back Down”, ren industrial, rytmisk larm som åbningen “GIF RIFF”, mens jungle-inspirationen ikke fornægter sig på hverken titelnummeret eller “Corrosive”, en personlig favorit. Måske er den netop personlig favorit, fordi det er noget af det mest pågående og ubønhørlige på hele pladen. Men lyt ikke til mig, lyt til pladen!

Glæd dig til mere Millie & Andrea. Det gør jeg.