Tækkno | Ugens udgivelse: Brian Eno & Karl Hyde – Someday World

Image

Brian Eno og Karl Hyde har begået et mærkeligt, men fornøjeligt album. Puritanere vil nok savne konsistens, mens nørder vil prise den quirkyness, man får ud af at placere to herrer som disse i samme studie. Lad os da lige spole en smule tilbage og svare på spørgsmålet: “Hvilke to herrer?”

Jo…

Brian Eno er lidt af en levende legende. For sin del i ambientmusikkens udvikling. For sin producermagi, som blandt andre U2, David Bowie og Talking Heads har haft glæde af. For sine eksperimenter med generativ musik (kort fortalt musik, som hele tiden udvikler sig, således at man i teorien aldrig kan komme til at høre nøjagtig samme stykke musik to gange, hvis det er skabt som generativ musik).

Anyway, det her var mit første møde med Brian Eno:

…og her et senere samarbejde med David Byrne, som af en eller anden grund altid vender tilbage i min rotation.

Karl Hyde er et velkendt navn, hvis man har lidt tækkno i årene. Hvis du har det, har du højst sandsynligt hørt Hydes messende refræn “Shouting lager lager lager lager” på Underworlds legendariske “Born Slippy”.

Spol frem igen, til “Someday World”, og Eno og Hydes lange og mangefacetterede musikalske karrierer fornægter sig ikke – vi kommer hele vejen rundt. Cheerful, guitar-dreven popmusik blandet med synthlyden fra 80’erne (de to første numre melder sig på banen her), metallisk trip-hop (“Mother of a Dog”) og downright weird, sci-fi-trippy-techno stuff (“When I Built This World”) – på Underworld-måden, bevares, og det er en god ting.

Hvis du godt kan lide musik, der ikke rigtig lyder som så meget andet, hvor du får akustisk guitar, elektronisk bund, 80’ernes synth møder 10’ernes production value, gode og mærkelige sange og lidt smag af et syretrip, så giv denne plade et lyt. Jeg har været så venlig at servere et par smagsprøver nedenunder: