Tækkno | Ugens udgivelse: YouYouYou EP

Screen Shot 2014-05-27 at 20.29.42

Himmelstræbende, bombastisk, drømmende. Vi kender alle disse ord, men vi smider også lidt letsindigt med dem til daglig. Not today.

Når de første ord, man hører, er
Staring blind into the walls of my cell
Piles of bricks surround me now I’m in Hell
…så er det lige præcis de tre ord, der passer.

 

Specielt, når stemmen følges hånd i hånd med en storladen glowstickarpeggio og en bassline taget ud af sen-90’ernes trance. Bygge, bygge, bygge, større, flere lag, op på de høje toner. Man griber sig selv i at tænke, at her burde være en af de der videoer, hvor man flyver ud over havet.

Når YouYouYou ikke er lige ved at lette fra vores planet (lidt ligesom M83 ofte er), som for eksempel på åbneren, spiller de simpelthen popmusik – især på “Stop Bleeding For Me”, som har det tydeligste ørehængerpotentiale på pladen. Noget af det samme har “Really?”, det energiske højdepunkt på EP’en; et lydbillede uden hæmninger. Fire-til-gulvet i et hæsblæsende tempo, bløde, balerariske synthflader, der krystalliserer sig og titter frem i små åndehuller i det rullende beat og en kvindelig vokal på tredje vers – bare lige for at give den det sidste twist. You are not imagining, it’s really happening.

Det er shameless. Og det virker. YouYouYou fungerer, fordi de ikke skammer sig over at være storladne og drømmende, poppede og ligetil på samme tid. Og så elsker de tydeligvis tækkno.

Her er smagsprøver på hele pladen, som udkom i går: