Tækkno | Ugens udgivelse: Paul Oakenfold – Trance Mission

oakenfold

 

Jaja, grin du bare, men jeg må have lov at gå i nostalgi en gang imellem. Denne plade er nemlig en samling numre, der transporterer lytteren tilbage i tiden til 90’erne, hvor trance blev så stort, som det måske nogensinde har været og nogensinde vil blive. Manden bag tidsrejsen hedder Paul Oakenfold, og han var netop en af trancegiganterne, der fyldte kæmpestadiums og jesus-posede (se herunder) for alle pengene. Han har lavet coverversioner af alle de store hits fra dengang og mixet dem – det er CD1 – og så er der en CD2 med remixes af Oakenfolds cover-versioner. Så mixede covers og remixede covers. Eller er det remix, som dels er mixet, dels covered? Lad manden selv forklare sig:

“Yes lots of people have made remixes of these songs but few have covered them”, says Paul. “I guess you’re wondering what the difference is right? Well a remix uses parts from the original composition whereas a cover uses nothing except the notation of the original riff. Other than that – you begin with a blank canvas – and that is what appealed to me when I decided to begin work on Trance Mission back in Summer 2013.”

Dejligt uprætentiøst, Paul. Men ja, trance DJ’s er nok heller ikke bedst kendt for deres afslappede selvironi.

hqdefault

Hvordan lyder pladen så? Jeg havde håbet på en lyttevenlig opdatering af en række numre, som har en særlig plads i mit PLUR (Peace Love Unity Respect)-hjerte, og det var derfor, jeg havde udset mig Trance Mission til denne uges udgivelse. Men med fare for at lyde som en sur gammel mand er det bare ikke særlig godt, det her. Jeg synes desværre, Oakenfold på de fleste numre har formået at tage det værste fra originalerne – nemlig det overpompøse element, som mangen en gang har skræmt folk væk fra trance – og blande med det værste fra nutidens elektroniske musik – den kroniske mangel på straight up stærke riffs, der er andet end stabs under et breakdown og rent faktisk er et gennemtænkt element i en helhed. Den overgearede “DET SKAL BARE VÆRE VILDERE! VILDERE!”-vibe, den slags numre næsten altid overkompenserer med, klæder ikke melodistykkerne fra 90’erne. Forstå mig ret, jeg er da en sucker for et veludført track med et (semi)melodisk breakdown, der fortrækker og giver pladsen til rendyrket bashelvede, når beatet rammer. Men når der er for mange numre på samme plade, der følger den skabelon, og de færreste er særlig elegant udførte, bliver man en smule træt.

Lyspunkter:
Et hæderligt forsøg på et breakbeat-cover af Rank 1’s “Awakening”.
Et forholdsvist underspillet remix af QT Quartets episke “Hold That Sucker Down”.

Ellers er pladen da sjov at høre, hvis man hørte numrene, dengang de kom frem eller bare allerede kender dem ud og ind.

Men du behøver ikke bruge dine penge på den.