Tækkno | Aphex Twin – Computer Controlled Acoustic Instruments pt2

150109-Aphex-Twin-Computer-Controlled-Acoustic-Instruments-PT2

Lad os sige det, som det er: Aphex Twin er noget mærkeligt musik. Mange vil sikkert ikke engang tænke “musik”, hvis de finder hans nyeste udspil, Computer Controlled Acoustic Instruments pt2, frem (i bedste irriterende indie-stil melder historien intet om, hvor pt1 er blevet af).

Aphex Twin er kendt for at skide højt og flot på 4-to-the-floor, dubstep, trap og you name it, der diskrimineres ikke. Rumvæsenlydende lydlandskaber, shuffly rytmer og tilsyneladende out of sync-percussion. Hør bare det første minut af minipops 67 og føl David Lynch-weirdness skylle ind over dig. “minipops” er fra Aphex Twins sidste skive, Syro, fyldt med masser af Aphex classic, om man vil. På Computer Controlled Acoustic Instruments pt2 får vi Syros b-side eller måske snarere mærkelige lillebror. Både fordi det er en kortere plade og fordi den lever i sin helt egen skarpt afgrænsede verden af indspillede trommer og hi-hats samt piano, som i høj grad får lov at lave det hårde melodiske arbejde. Det lyder næsten falskt på åbningsnummeret, men allerede ved tredje nummer, “diskhat1”, begynder man at indse, at det hele er meningen. Inde i et utvivlsomt spændende musikalsk hoved:

Hidsigt.

Tag ikke fejl. Det er musik for nørder og bør aldrig spilles til et middagsselskab.

Men…kan du lide leg med lyd, “behind the scenes”-æstetik samt Richard James’ altid inspirerende sans for den kontrollerede rytmik i kosmisk kaos, så gå endelig i gang med Instruments.

PS: Hvis du har læst hele vejen herned og stadig tænker “Hvem fanden er Aphex Twin egentlig?” skal jeg nok hjælpe dig – det er ham med Window Licker