Interview: Per V på Vanguard

PerV

Det er dag 1 på Vanguard, og Bas og Trommer står og nyder de klassiske dyder hos D.I.T.C., da vi render ind i en anden mand, der også har det rigtig godt med det, der sker på scenen: Ingen ringere end Per V. Her er, hvad han havde at sige om årets Vanguard, fremtiden for festivalen og sine personlige musikalske højdepunkter og anbefalinger.

Hvad adskiller Vanguard fra alle de andre festivaler, der efterhånden er i Danmark?
For det første vil jeg sige, at det virker som om, de nærmest har lavet festivalen præcis efter min playliste. Der er så meget fed hip-hop. Derudover synes jeg, der er en unik blanding af den gamle skole og nogle nyere navne. Og så er det virkelig en festival, hvor fed livemusik er i centrum.

Hvordan ser du fremtiden for festivalen?
Jeg tror efterhånden, at folk lærer den at kende og tør stole på, at her får man fede live musikoplevelser. Så folk måske i højere grad vil komme her, også selvom de ikke rigtig kender navnene, men man tror på, at folkene bag festivalen kan skrue et godt program sammen. Jeg tror, fremtiden ser lys ud der er lige 5.000 mennesker, der har klappet af en scratch-solo!

Hvad har været det fedeste musik indtil videre og hvad glæder du dig mest til at høre?
The Blackbyrds var virkelig fede. Og Lee Fields (& The Expressions, red.) tog jo fuldstændig røven på hele teltet! I morgen bliver det især fedt at høre Jay Electronica, og så selvfølgelig Roy Ayers!

One thought on “Interview: Per V på Vanguard

  1. Pingback: Vanguard dag 1: Hip-hop-arm, øl og Per V | Bas & Trommer

Der er lukket for kommentarer.