Vanguard dag 1: Hip-hop-arm, øl og Per V

Wow. Sikke en dag 1!

Mens vi skriver det her er vi ømme i armen. Hip-hop-armen, selvfølgelig. Havde jo helt glemt, hvor meget den bliver taget i brug på Vanguard. Men selvfølgelig var den oppe at vippe lige fra første øjeblik. For eksempel her til Kool Keith:

KeithArm

Vejret artede sig rimelig godt, bortset fra lidt regnskyl under Bikstok – men de formåede til gengæld med et højt energiniveau og veloplagte rim at holde stemningen steady og god.

Stemningen var, som man efterhånden er vant til på Vanguard, laid back. Måske er hip-hop-folket bare sådan. Det er chill – som en stor havefest, hvor der tilfældigvis er koncerter med nogle af verdens største hip-hop-navne. Så vildskaben er til stede, hvis man går ind under teltdugen på Fat Cat eller frem til de forreste rækker på Sun Ra. Ligesom de foregående år er der en fast skare af mennesker, der hænger ud ude foran indgangen og drikker medbragte våde varer, inden de stikker ind igen for at gå amok.

Men det bliver selvfølgelig også til en god håndfuld fadøl:

ØlleJp

Og så mødte vi Per V under koncerten med de decidedly old school D.I.T.C. Han havde masser af rosende ord at sige om Vanguard og spår en lysende fremtid for den årlige hip-hop-fest. Læs hele interviewet her.

PerV

En chill dag blev afsluttet med først en hoppe-koncert hos crazy M.O.P. og til sidst en lektion i revolutionsrap med skarpe Dead Prez.

Vi håber, dag 2 bliver lige så god. Læs vores guide til dagens navne, der skal tjekkes ud.