Royce Da 5’9: Layers

Royce_da_59_Layers

Wow. Vi kender alle “Boom“, den Preem-producerede mega banger fra 2002s Rock City. Med Layers vil Royce Da 9’5 igen være på alle hiphop fans’ læber.

Nickel har ikke udgivet et studiealbum siden 2011, men har til gengæld haft travlt med PRhyme-projeketet – en duo med DJ Premier. Og det er jo ikke værst.

Men nu er han tilbage med full force. For det er den eneste måde man kan beskrive Layers. Det er så in your face.

Vi hører flere og flere rappere med deres storhedstid omkring årtusindskiftet udgive lige lovlig tilbageskuende og klynkende albums på ligegyldige produktioner der lyder som da de først slog igennem (Jeg nævner ingen navne – When it come to beef I don’t wanna do nothin’ but cook). Layers er det stik modsatte. På den nye udgivelse er Royce Da 5’9 akkurat så cocky som han altid har været, og produktionerne er nutidige og ikke mindst banging.

Royce har heller ikke ladet sig friste af DJ Premiers sikre hånd på knapperne (hvilket også havde betydet at det var blevet en PRhyme plade og ikke en Nickel-solo joint). Det er i stedet en blanding af beats fra især S1 (husker du Yeezys “Power”?) og Mr. Porter (tænk D12). Og så lige det hårdtslående “Wait”, produceret af Mayer Hawthornes homie Jake One:

På “Wait” er man heller ikke i tvivl om at Royce stadig flower hårdere end de fleste. Tjek den her tongue twister:

Wait, I’m here for that green, for that mula
You scheme, I see right through ya
I’m regal like a King Father, King as Zamunda
One thing’s for sure I think they do know
That me, and Porter, and Jake Uno
We don’t play no games, no, we play sumo

På pladens titel nummer, “Layers”, får Nickel besøg af Pusha T og mr snitch himself: Ricky Rozay, men Royce er så hjemme på den her plade, at selv med de to tunge cats er det ham der shiner igennem.

Layers er først og fremmest ‘bare’ et godt gammel braggadocious rap album om damer, pistoler, mødre og guldkæder. Og det er jo sådan vi kan lide det. På “America” får Royce dog lige skudt nogle skud efter et rigged USA og systemisk racisme:

The spirit broken and so the wife and kids are born into only
knowing the White Castle menu
While the richest born into white castles
Attending Bar Mitzvahs, the future of us niggas is in syringes
We meant for the NFL, injure the NBA

I sidste ende er Layers det første album jeg smider på når jeg over sommeren spiller smart op og ned af Strandvejen i de gamles whip.