Roskilde Festival 2016: Tirsdag

Hiphop festen i går aftes på Street-scenen var alt hvad vi havde håbet på, og mere til. Særligt Artigeardit imponerede, med sit naturlige flow og selvsikre stagepresence – utroligt at tænke på at han ikke har været i gamet længere end et lille år.

Danni Tomas elektro-soul-hiphop blev leveret af en utroligt oven på Danni, og producer Noodles beats var en fornøjelse at rocke med til Det vejede op for en lidt kedelig omgang af Nixen, som ellers havde besøg af Pede B på scenen.

Inden alt dette havde skate-scenen også fornøjelsen af en øjenåbner for undertegnede. Gabriela Olmedo Catalán går under aliaset King, og laver vaskeægte RnB på popmåden. King ejede scenen, og det blev kun bedre da hun sammen med sine to dansere serverede en rigtig fritidsklubs-danserutine. Lyt til førstesinglen “Promises” fra King her.

Da mørket faldt på og vi havde hentet flere øller blev Street ramt af en gademeteor udgjort af først Cannibal Records og siden DC.
Særligt Hakeem fra Cannibal Records fik gang i alle hiphophovederne med “Aktivitet” – en banger uden lige:

DC fra det nordsjællandske betonlavahelvede, bedre kendt som Nivå, lukkede festen med maner da de i et hæsblæsende tempo blev ved at skubbe gæster frem på scenen så man til sidst ikke kunne huske hvem der var hvem og hvor man i øvrigt var henne. Men sjovt, det var det i hvert fald. Lyt selv med her:

I aften er der bl.a. trap med Eloq på skate, men vi ender nok med at vugge lidt blidere til Chinahs synth-RnB-pop på Countdown kl 18.00.