RF16: Onsdag – Action Bronson og Vince Staples

Vince Staples

Action Bronson leverede en koncert der var lysår foran hans seneste optræden på Roskilde Festival i 2013. Men alligevel står man tilbage med en følelse af, at hans lyrik aldrig rigtig når ud over scenekanten. Jo jo, publikum jubler og bouncer med, og Bronsalino har en imponerende stagepresence og er nærværende. Men alligevel er det som om hans musik bare lyder bedre i hovedtelefonernår det regner og man venter på bussen. Eller står og brøler om kap med laptophøjtalerne sammen med sine homies inden man tager i byen.

At Action Bronson er vild med København, var der vidst heller ikke tvivl om. Ham og hele hans crew stillede op i Hummels Christiania-trøjer (selvom Bronsolino selv måtte nøjes med at have den over hovedet – de laver dem ikke i han størrelse). Han shout-outede således fristaden, og gjorde lidt reklame for Vice’s “Fuck that’s delicious“-serie, med hvem han også tidligere har besøgt KBH. Rygterne vil vide at Action hellere ville på Kösk end på Kødbyens Fiskebar.

Bronsons beats er jo bangers, og hans tekster er skarpe, men de er næsten for meget til hiphopnørderne, med sine mange lag af referencer, til at kunne overleve at blive leveret til en rowdy, koncerthungrende crowd der bare gerne vil skråle med på ”Baby Blue”. Men måske er ejg abre sur fordi han kun spillede junk fra Mr. Wonderful, når han burde spille alle bangersne fra Blue Chips.Where’s my god damn ”Brunch”?

Efter Action Bronsons noget korte koncert på 55 minutter (!!) var der lige pludselig god tid til gåturen over til Pavillon hvor Vince Staples skulle spille 20 minutter senere. 0g på trods af at alle hiphopfansne havde været til Action Bronson var teltet alligevel fyldt til randen længe inden Staples gik på. Og det var fuldt fortjent.

Da han kort inde i settet spillede førstesinglen ”Señorita” fra debutalbummet Summertime ’06 (2015), var der ingen tvivl om at Vince Staples havde publikum i sin hule hånd. Den unge mand fra Long Beach fik alle i (og udenfor) Pavillon til at bounce, og modtog store jubelbrøl for sine kommentarer omkring lighed og kønsdiskrimination: ”If you oppress women, get the fuck outta the Vince Staples show!” (Lidt banalt, måske, men pointen fejler jo ingenting.)

Og så var der Wiz Khalifa. At dømme efter crowdens størrelse var kidsene vilde med det. Men det er vi ikke. Selv Anthony Kiedies er en mere interessant rapper. Og det er hvad vi har at sige om det.

I aften ses vi til Birdy Nam Nam – fransk turntablism på Apollo kl 23.00.