Shut Up! Stormzy og Gorillaz på RF18. Og det er ikke det hele.

Grime-kongen Stormzy besøger til sommer dyrskuepladsen, og det bliver godt nok hedt! Siden ovenstående freestyle-in-the-park-gennembrud har Stormzy domineret grime scenen (well, måske indtil nu – “Man’s not hot” and all that). Men Stormzy tager sig af konkurrencen like:

Can I order a deathbed for a MC?
He wants beef? Let me make that two
Anyone else wanna make that move?
Anyone else wanna pay their dues?

Og så Gorillaz – Damon Albarns genrebrydende, genredefinerende, genreikkegivendeenfuckfor superprojekt. Altså. Jeg behøver vel ikke fortælle nogen hvorfor det er fedt, gør jeg? Jeg linker bare lige den her:

Sidst men ikke mindst bød dagens programtilføjelser på en yderst glædelig nyhed. DAVID BYRNE! Talking Heads-forsangeren, som har arbejdet sammen med alle fra Brian Eno til St. Vincent besøger Roskilde, og forhåbentlig spiller han et par dage, så vi kan nå at høre ALLE sangene.