Roskilde warm-up: endnu mere hiphop-opvarmning

Artigeardit

Sigma

Tirsdag byder på mere dansk hiphop på Countdown scenen, med danske Sigma. Rapperne Semphiz og Novum + producer Telepa-T leverer hiphop med masser af golden-age indflydelse uden at være bagstræberiske. Og de har lavet en fed sang med Loke Deph – og det er jo ved at være et kvalitetsstempel her på bloggen. Sigma spiller på Countdown tirsdag kl 15.00.

 

Artigeardit

Unge Artigeardit har allerede været det nye håb i dansk hiphop i et par år, siden 2016s Fristelse Fordærver. På den kanon EP fik vi lov at høre hvordan det ville lyde hvis en ung Kanye West producerede hiphop i Gladsaxe. Nu er han tilbage, og flowet er stadig ballin og produktionerne opdaterede. Artigeardit lægger det hele ned på Countdown tirsdag kl 19.30.