Roskilde warm-up: 4 to the floor

B from E

“Especially common in techno, an unaccented 4/4 time pattern in which each beat is marked with a heavy kick drum. This is desperately boring at normal volume but at club levels takes over your entire body.”

Et, to, tre, fire. Og et beat på hvert slag.

Det er “genren”, der aldrig vil dø, lige meget hvilke eksperimenterende og fancy ting, der ellers sker i electronic music world. Og hvorfor skulle den også det? Hvis det er godt lavet, er 4 to the floor-musik ren nydelse, musikalsk og kropsligt.

Men sig mig en gang: Hvem udøver den noble kunstform under warm-up-dagenepå Roskilde? Vi har selvfølgelig gennemgået programmet, så du ikke behøver at gøre det – tjek disse tre dansegulvshelte!

CTRLS

HVAD?!?? HVAD!????? Det bliver svært at føre en samtale, når CTRLS går på scenen mandag aften. Chris Liebing, Mauro Picotto og andre producere med ren techno i blodet har ikke levet forgæves. “Ren techno” ifølge mig: Du bliver ikke “forført”, det er ikke funky, der er ingen catchy omkvæd, der er ikke rigtig noget som helst catchy, det er straight up loops på loops på loops. Og det fungerer bare.

Mandag 2. juli 23.00 @ Countdown

Baime

House, som lyder lidt som noget fra den gamle skole. Nej, ikke gammel. Halvgammel. 10-15 år siden. Tænk Robert Babicz, Pig & Dan. Sagen er selvfølgelig, at denne genre aldrig er forsvundet, den har bare været mere eller mindre i spotlyset. Her kan du høre, hvorfor den fortjener noget love: Hårdt og loopy, men med snerten af nogle simple, bevidsthedsudvidende chord progressions. Tip: Se Baime, hvis du er for sart til CTRLS, men stadig godt kan lide en afgrundsdyb bas.

Søndag 1. juli 23.00 @ Countdown

B from E

Bløde pads, tilbagetrukne basslines, uprætentiøse hi-hats og lange build-ups og build-downs. B from E laver house. Ikke den slags med masser af drops og overforbrug af kompressorer. Den anden slags. Hvor tålmodighed belønnes, og hvor ting lyder “lækkert”, men stadig lader masser af luft tilbage til en småstøvet sound – og til at man glemmer hvor i et nummer eller et set, man befinder sig. Sexy stuff.

Søndag 1. juli 18.30 @ Countdown