It’s all coming up Cardi

Kulture Kiari Cephus.

Det er sgu bare navnet på Cardi B og Offsets nyfødte datter. Cardi fødte nemlig i forgårs!

Med et navn man kunne have svært ved at skrive på CVet til det der job i banken, er det heldigt at mor har lavet årets sommerhit.

Jeg udnævner nemlig hermed “I Like It” med Bartier Cardi, Bad Bunny og J Balvin som dette års køre-i-bilen hit. Årets svedig-dans-til-piratfest hit. Det var vist også det nummer jeg hørte mest ude på RF18s camping.

So there you have it. Cardi Bs reworking af “I Like It Like That” med Bad Bunnys helt kanon la raza-vers – det er den du skal bumpe til din rosevin, nu hvor temperaturerne alligevel nærmer sig cali-tilstande.

Og det er jo ikke fordi hun har ligget på den lade side under sin graviditet, så mon ikke hun har en håndfuld hits klar til resten af året.

Anmeldelse: Stefflon Don på Apollo

Fredag aften på Apollo-scenen gjorde Stefflon Don sit, for at bevise at hun er “the real don dada”.

Med stort hår og dansere der var on point manglede der i hvertfald ingen energi fra scenen, selvom publikum til tider var lidt svære at danse med. Men på trods af publikums lettere tilbagelænethed, pressede Stefflon Don på for at vise hvad hun kunne.

For en kunstner med et relativt begrænset repetoire var Steff enormt selvsikker, og kommanderede scenen på en overlegen facon. Det hele blev måske i øjeblikke lidt rodet på de numre hvor Stefflon Don rappede sine egne vers over backingtracks med andre rappere, men på hendes egne tracks som “16 Shots”, “Senseless”, og ikke mindst kanonbangeren “Hurtin’ Me” bragede hun virkelig igennem, og det lykkedes at få publikum lidt op i gear.

Der er ingen tvivl om at Stefflon Don er the “real ting”. Hun rapper bedre end de fleste vi har hørt på årets festival, og hun synger som en drøm. Og mændene var vilde med hende. Vi glæder os til hun kommer tilbage til Roskilde Festival til en større scene med et par top 10 hits i bagagen. Skal vi gætte på 2019?

Foto: @lagoni

Anmeldelse: Eminem på Orange Scene

Onsdag d. 4. juli 2018 blev dagen hvor en af Danmarkshistoriens måske mest ventede koncerter endelig løb af stablen, da Eminem aka Slim Shady aka Marshall Mathers spillede sin første koncert på dansk jord.

Og man kan mene hvad man vil om post-The Marshall Mathers LP, men det var dog en magtdemonstration fra den arrige, blonde fyr fra 313.

Der har allerede været en del snak om at lyden ikke var høj nok til Eminems koncert på Orange, men det mener vi nok ikke var sagen. På trods af en lidt famlende lyd på de ellers imponerende nye højtalere i starten af koncerten, havde Detroits konge af mikrofonen ingen problemer med at nå ud over dyrskuepladsen.

Når man så kigger nærmere på Slim Shadys marathon-set, må man sige at han kom godt rundt i sit mangeårige repetoire – selvom hovedvægten lå på hans nyere (ringere) diskografi. Sange som “Rap God” og “Berzerk” fik fuld spilletid, men hans måske tre bedste tracks, “My Name Is”. “The Real Slim Shady” og “Without Me”, blev klemt sammen i en publikumspleasende medley. En medley som så til gengæld afsluttede koncerten med maner, inden et ekstranummer i form af “Lose Yourself” (jeps, “mom’s spaghetti”) fik selv de mest beherskede koncertgængere til at gå apeshit.

Undervejs fik publikum dog også lov til at synge med på monsterhits som “The Way I Am” og “Stan” – på hvilket en imponerende Skylar Grey leverede Didos vokal.

Eminem havde publikum i sin hule hånd fra starten af sit set på næsten 30 tracks, så hvorfor han og hans hypeman, Mr. Porter fra D12, stadig tyede til de samme gamle tricks som alle rap-koncerter du nogensinde har været til, er mig en gåde. Ja ja, we get it. This side is louder! No that side is louder!

Og det var måske også symptomatisk for den lidt overfladiske publikumskontakt, som bar præg af indstuderede floskler, der har været med på verdensturne. Det virkede dog en enkelt gang som om den enorme crowd benovede selv Slim Shady – det må vi håbe han fortæller om til det næste møde i superstjerne-klubben, så RF kan lave flere af den slags bookings.

Foto: Jeremy Deputat