Anmeldelse: James Holden & The Animal Spirits på Apollo

3/5 stjerner

I den skarpe eftermiddagssol foran Apollo trykkede James Holden på sine maskiner, og synthstemningsmagerens velkendte skæve, arpeggierede kompositioner blev skubbet frem af livetrommerne. Først i et adstadigt tempo men i et spændingsfyldt langstrakt crescendo.

Som en af hitmagerne på den elektroniske musikscene omkring årtusindeskiftet og det følgende årti kunne det nemlig godt være svært for dem, som kender ham, helt at tro på, at han havde lagt de pumpende beats og industrial-loops helt bag sig.

Det havde han. I stedet er fokus 100 procent på det nye, improviserende samarbejde med folkensemblet The Animal Spirits. Det fik man også at mærke på Apollo efter det indledende track, som ellers pegede på en koncert, der kunne tage lidt af begge dele med.

Man fik hurtigt at høre, at The Animal Spirits ikke bare er med til pynt, bells and whistles, men er et vigtigt element i det nye musikalske kapitel, Holden ønsker at åbne for sig selv. Således blev der for eksempel hurtigt sat ind med et af de numre, der kan nærme sig status som et “hit” fra den nyeste pladse, “Each Moment Like The First”. Et repetitivt synth-riff, der spiller bold med improviserende blæsere og trommer fra The Animal Spirits – men som denne dag godt kunne have klaret lidt mere af netop energiske improvisationer.

Der skal knald på, hvis en koncert på Apollo kl. 17.45 virkelig skal få folk til at danse, gå i trance, som altid har været en rød tråd i Holdens karriere og fortsat er det med The Animal Spirits. Måske det havde styrket oplevelsen, hvis det var i et lidt mere intimt rum. De folkede, utraditionelle arrangementer kræver lidt af publikum, noget som traditionelt lettes på de overdækkede scener.

Danseskoene blev endelig taget på til den svirvlende “Pass Through The Fire”, hvor Balkan møder repetitionen fra prog-trance i noget, som først virker skørt, men hurtigt bliver svært at stå stille til. Der var bare desværre ikke helt nok dansesko. Når man er den introverte, nørdede type, som James Holden er, skal der ske noget andet for at forbinde bandets energi med publikum, og på dét punkt manglede der lidt.

Når alt det er sagt, var det virkelig interessant at høre en elektronisk kunstner på denne måde gå all-in på en ny stilart, og i glimt kunne man da også fornemme, hvor det hele skal hen ad. Vi nåede bare ikke hele vejen derhen.

“I’m here to spread love”

Roskilde-interview: B from E

Housetroldmanden B from E spillede søndag 18.30 på Roskildes Countdown-scene. Med en skøn blanding af deep house, garage og eurodance/trance prøver han at sprede så meget god stemning som muligt på sin vej. Bas & Trommer fik en snak med en glad Frej Levin lige efter hans opvarmningsset ved Gaffavognen ved E-tårnet i Roskilde Vest.

Hvad var din reaktion, da du fandt ud af, Roskilde gerne ville booke dig?

Jeg forstod det ikke helt først. Altså, hvorfor skulle de booke mig? Det er sikkert ikke for at spille på en scene, tænkte jeg. Det er sikkert bare noget nede i campingområdet eller noget.

Men så gik det rigtig op for mig, og så blev jeg sgu rigtig glad. Det er stort.

Altså…da jeg kom på Roskilde var der ikke så meget elektronisk…fx i 2010, der var der den der Americano (Yolanda Be Cool – “We No Speak Americano”, red.) alle steder, men det var dét. Elektronisk var ikke det store på Roskilde. Det er stadig ikke det, som er mest i fokus, men de har dog fået mere elektronisk med på programmet de senere år. Det er sjovt, at de gerne ville hyre mig. Du ved, det er elektronisk musik, der er ingen vokal og det er lidt nørdet. Men det er vildt fedt.

Hvor kommer din lyd fra?

Det startede omkring, da jeg var 9-10 år gammel. Min helt store inspirationskilde er Vengaboys’ The Party Album fra 1999. Det var jo sådan en blanding af trance og eurodance og pop. Jeg hørte også meget ATB’s første album (Movin’ Melodies, red.).

Dét er min religion, dén lyd.

Så begyndte jeg at høre mere house, i takt med, at det blev mere synligt med fx Trentemøller. Jeg vil sige, at jeg laver house med en trance-indgangsvinkel, men også med andre inspirationskilder.

Hvis jeg skal beskrive min musik helt kort, så er det: 50 % detroit, 30 % UK garage og 20 % eurodance.

Hvad synes du, status er for elektronisk musik i Danmark?

Der er er ikke så meget housemusik, som fylder lige nu. Technofester er det helt store. Men det synes jeg virkelig bare er fedt. Jeg nyder, at det kører derudad for techno, og så følger der lidt house med en gang imellem. Alt kommer jo lidt i bølger. Det er en fed scene.

Har du et budskab til folk?

I’m here to spread love – all over the world – right here, right now.

Roskilde warm-up: 4 to the floor

B from E

“Especially common in techno, an unaccented 4/4 time pattern in which each beat is marked with a heavy kick drum. This is desperately boring at normal volume but at club levels takes over your entire body.”

Et, to, tre, fire. Og et beat på hvert slag.

Det er “genren”, der aldrig vil dø, lige meget hvilke eksperimenterende og fancy ting, der ellers sker i electronic music world. Og hvorfor skulle den også det? Hvis det er godt lavet, er 4 to the floor-musik ren nydelse, musikalsk og kropsligt.

Men sig mig en gang: Hvem udøver den noble kunstform under warm-up-dagenepå Roskilde? Vi har selvfølgelig gennemgået programmet, så du ikke behøver at gøre det – tjek disse tre dansegulvshelte!

CTRLS

HVAD?!?? HVAD!????? Det bliver svært at føre en samtale, når CTRLS går på scenen mandag aften. Chris Liebing, Mauro Picotto og andre producere med ren techno i blodet har ikke levet forgæves. “Ren techno” ifølge mig: Du bliver ikke “forført”, det er ikke funky, der er ingen catchy omkvæd, der er ikke rigtig noget som helst catchy, det er straight up loops på loops på loops. Og det fungerer bare.

Mandag 2. juli 23.00 @ Countdown

Baime

House, som lyder lidt som noget fra den gamle skole. Nej, ikke gammel. Halvgammel. 10-15 år siden. Tænk Robert Babicz, Pig & Dan. Sagen er selvfølgelig, at denne genre aldrig er forsvundet, den har bare været mere eller mindre i spotlyset. Her kan du høre, hvorfor den fortjener noget love: Hårdt og loopy, men med snerten af nogle simple, bevidsthedsudvidende chord progressions. Tip: Se Baime, hvis du er for sart til CTRLS, men stadig godt kan lide en afgrundsdyb bas.

Søndag 1. juli 23.00 @ Countdown

B from E

Bløde pads, tilbagetrukne basslines, uprætentiøse hi-hats og lange build-ups og build-downs. B from E laver house. Ikke den slags med masser af drops og overforbrug af kompressorer. Den anden slags. Hvor tålmodighed belønnes, og hvor ting lyder “lækkert”, men stadig lader masser af luft tilbage til en småstøvet sound – og til at man glemmer hvor i et nummer eller et set, man befinder sig. Sexy stuff.

Søndag 1. juli 18.30 @ Countdown