Hiphop på Roskilde Festival: part II

Joey Bada$$

Pro Eras numero uno vender tilbage til Roskilde Festival, og det glæder vi os til. Hans superfede 2012 debut mixtape 1999 er endelig lige kommet ud på både vinyl og en streamingtjeneste nær dig, og hans 2017 album ALL-AMERIKKKAN BADA$$ var mega bomben. Så det går jo meget godt.

Joey Bada$$ er en del af beast-coast-hiphop-kollektivet Pro Era sammen med bl.a. CJ Fly og Kirk Knight, og har i høj grad været med til at definere hvordan new york-hiphop lyder i slutningen af 2010erne.

Og ved du hvad? Han spiller simpelthen lige efter Stefflon Don på Apollo – hiphopfredag!

På hans seneste album havde han den her mega fede sang sammen med Bas & Trommer-favorit ScHoolboy Q:

Fredag 6. juli @ Apollo kl. 21.45

Stormzy

Grime har efterhånden gode 15 år på bagen, siden Dizzee Rascal og Wiley bragte den londonfødte rapgenre til masserne, men alligevel formår kunstnere som Stormzy konstant at fornye sounden. Lyt bare til hans debutalbum fra sidste år, Gang Signs & Prayer, med den nu nærmest ikoniske banger “Shut up” og den max sexede “Cigarettes & Cush” med Kehlani og Lily Allen.

Stormzy er beviset på at al hiphoppen ikke er flyttet fra London til Birmingham endnu, så lad os alle sammen tage vores favorit Adidas tracktop på og se den næsten to meter høje mand fra Croydon lægge det ned.

Torsdag 5. juli @ Arena kl 23.45

Anderson .Paak & The Free Nationals

Anderson .Paak + band laver max funky hiphop/r&b, og de har samarbejdet med alle og enhver (ATCQ, Kendrick Lamar, T.I., Chance The Rapper, you name it).

Vi snakker tydelige James Brown indflydelser i .Paaks vokal, masser af supercool live jazz, og uendelig cool-faktor.

Anderson .Paak er hiphop for dig der gerne vil danse og score. For det er det der kommer til at ske. What else do you need to know? Du kan jo sætte den her lille Tiny Desk-sag på, hvis du er i tvivl:

Lørdag 7. juli @ Arena kl. 01.30

 

Roskildes fulde program er ude

RF har i dag droppet det fulde program, som indeholder et par sande guldklumper for Bas & Trommer-kernelæseren. Det handler nemlig om Danny Brown, Anderson .Paak, Joey Bada$$, Mike Skinner, Massive Attack og Dua Lipa. God spredning, solid hiphop, OG triphop og fed popmusik.

Så selvom din læderjakkebærende rockven som altid vil brokke sig, synes vi RF har stablet et eklektisk, moderne program på benene. Nu glæder vi os bare til at komme i gang med at skrive nogle mere dybdegående primers til årets program. Så hold øje med siden her, når vi kommer tættere på årets Roskilde Festival, som løber af stablen 30. juni – 7. juli.

Roskilde Festival 2016: Fredag

Anderson .Paak

Fredag på Roskilde Festival bragte os multiinstrumentalisten, produceren og rapperen Anderson .Paak på Apollo. Og det eneste problem med den koncert var vidst scenen – den var alt for lille. .Paak var veloplagt, og det var de hippe festivalgængere også. Og det var hans band, The Free Nationals, bestemt også!

Der blev serveret varm californisk hiphop og soulet rnb, og nærmest som bestilt skinnede solen under hele koncerten. Desværre skulle det vise sig at være dagens hiphopmæssige højdepunkt.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til at se ScHoolboy Q – en rapper jeg mener løfter byrden fra de største, som har noget på hjerte, og som rent faktisk har et spændende flow. Han lagde da også perfekt fra land med “Gangsta“, men desværre var Q tilsyneladende nervøs for hvorvidt han kunne sælge crowden på sit eget materiale, og derfor brugte han det meste af sit set på at spille Kendrick Lamar og Kanye West tracks. Gode tracks, bevares, men når nu man har 3 studiealbums i ryggen, hvoraf det seneste gik nr 1, så må man altså stole lidt på sit eget materiale.

Det værste ved fadæsen var dog, at et hungrende hiphop-publikum åd den råt. De var bare tilfredse med lidt playback af numre de kendte, og da de så fik hittet “Man of the year” som ekstranummer, var de glade og tilfredse. Øv.

M83

Aftenen fik dog ikke lov at slutte på den down-note, da franske M83 stod for at lukke Orange på årets festivals næstsidste dag. Og Anthony Gonzalez’ electro-dream pop var en varm oplevelse på en kold aften – også selvom der var en masse jyder der ikke kunne holde kæft, og bare ventede på “Midnight City”. Vi andre nød at synge med på “Kim & Jessie” og “We own the sky”, og det er vel alt hvad man kan bede om.

Det var en fornøjelse at se Gonzalez på Orange Scene, da han med fuldt band fortjener en stor venue – omend det ikke virkede som om pladsen blev helt så fyld som ihvertfald jeg havde regnet med.

I morgen går det hele ned, med New Order, Immortal Technique og LCD Soundsystem som overskrifterne for vores dag. Vi ses!