Shut Up! Stormzy og Gorillaz på RF18. Og det er ikke det hele.

Grime-kongen Stormzy besøger til sommer dyrskuepladsen, og det bliver godt nok hedt! Siden ovenstående freestyle-in-the-park-gennembrud har Stormzy domineret grime scenen (well, måske indtil nu – “Man’s not hot” and all that). Men Stormzy tager sig af konkurrencen like:

Can I order a deathbed for a MC?
He wants beef? Let me make that two
Anyone else wanna make that move?
Anyone else wanna pay their dues?

Og så Gorillaz – Damon Albarns genrebrydende, genredefinerende, genreikkegivendeenfuckfor superprojekt. Altså. Jeg behøver vel ikke fortælle nogen hvorfor det er fedt, gør jeg? Jeg linker bare lige den her:

Sidst men ikke mindst bød dagens programtilføjelser på en yderst glædelig nyhed. DAVID BYRNE! Talking Heads-forsangeren, som har arbejdet sammen med alle fra Brian Eno til St. Vincent besøger Roskilde, og forhåbentlig spiller han et par dage, så vi kan nå at høre ALLE sangene.

Vanguard 2014 warm-up: Little Dragon

Hvor: Fat Cat Stage
Hvornår: Fredag kl. 18.15.

1751d800f07585eead6bf41a784d938d18dfd7d8

Little Dragon har eksisteret i 18 år, men det er først inden for de seneste fem, at de for alvor har vist sig frem på den internationale musikscene. I 2009 var et af deres første numre, “Twice” med i et afsnit af Grey’s Anatomy. I 2010 lavede de et par numre med selveste Damon Albarn på Gorillaz’ Plastic Beach (deriblandt “Empire Ants”) og kom senere endda også med på tour med gorillaerne.

Undervejs har de fintunet deres lyd, som maksimalt udnytter Yukimi Naganos fine stemme på en bund af trommer og blød, men aldrig anonym synth. I maj kom så det nyeste album, Nabuma Rubberband, som vi godt kan forvente at høre en masse til på fredag. Til dem, der er vilde med de seneste års R’n’B-bølge er der fx en godbid i form af singlen “Let Go”, der med en dybt rungende basbund og fløjlsblød lyrik om kærlighed er perfekt til en lille sommerromance. Skal festen sættes lidt mere i gang er det oplagt at tage førstesinglen “Klapp Klapp”, hvor et insisterende beat, og ja, ditto clap, sammen med Nagano inviterer til røvrystning såvel som falsetsang hos publikum.

Blandt de ældre numre, vi kommer til at høre, vil jeg personligt tillade mig at håbe på “Feather” (2009). For mig vil det altid være et stærkt eksempel på den fine balance mellem en groovy, dansabel sound og et drømmende univers, som Little Dragon rammer, når de er bedst: