Little Dragon: Nagano forsvandt for længe ad gangen

1. august kl. 18.15
Fat Cat Stage
Vanguard Festival 2014

LittleDragon
3/5 stjerner

Little Dragon er mødet mellem et æterisk univers med masser af reverb og fjerlet kvindevokal på den ene side og hård, tung, bas- og percussiondrevet klubmusik på den anden. Det er en lækker musikalsk oplevelse samtidig med en medrivende dansabel oplevelse, når det lykkes. Det gjorde det desværre kun næsten i dag. I høj grad takket være et mudret lydbillede, hvor Yukimi Nagano forsvandt i et synthhelvede igen og igen. “Hun ligner en American Apparel-reklame”, lød det med det samme fra sidemanden, da hun gik på scenen. Og ja, det gjorde hun faktisk, med sine røde solbriller og striktrøjen. Men kombinationen af solbrillerne og det lave miks af hendes vokal gjorde ikke noget godt for kontakten med publikum, der ellers her hen ad aftentid var ved at være festklart.

Der var også masser af smæk på trommer og synth – og et lækkert, nyt, keytardomineret nummer – under de indledende øvelser. Selv en erklæret tækknotramper som denne skribent savnede dog snart Naganos vokal bryde igennem det halvtunge lydbillede. Selvom det undervejs fint kunne bære sin egen vægt, for eksempel på Summertearz, der med sit dronende riff for en stund indfangede ørerne og slap benene løs. Det var fortsat et tromme- og synthshow med lidt tilsat Nagano, der dog momentvist gav prøver på rækkevidden, sjovt nok en smule på “Klapp Klapp”, et nummer man ellers ikke forbinder med vokalen, men snarere de insisterende trommer.

Det var en fin koncert, især hvis man har hang til beats og synth. Måske havde de virkelig bare sat næsen op efter at sparke festen i gang, men jeg kunne godt have brugt et par af de mere tilbagelænede numre til at balancere udtrykket. Ja, og så var det sgu ærgerligt, at American Apparel-reklamen med mikrofonen aldrig rigtig tonede klart nok frem.

Vanguard 2014 warm-up: Little Dragon

Hvor: Fat Cat Stage
Hvornår: Fredag kl. 18.15.

1751d800f07585eead6bf41a784d938d18dfd7d8

Little Dragon har eksisteret i 18 år, men det er først inden for de seneste fem, at de for alvor har vist sig frem på den internationale musikscene. I 2009 var et af deres første numre, “Twice” med i et afsnit af Grey’s Anatomy. I 2010 lavede de et par numre med selveste Damon Albarn på Gorillaz’ Plastic Beach (deriblandt “Empire Ants”) og kom senere endda også med på tour med gorillaerne.

Undervejs har de fintunet deres lyd, som maksimalt udnytter Yukimi Naganos fine stemme på en bund af trommer og blød, men aldrig anonym synth. I maj kom så det nyeste album, Nabuma Rubberband, som vi godt kan forvente at høre en masse til på fredag. Til dem, der er vilde med de seneste års R’n’B-bølge er der fx en godbid i form af singlen “Let Go”, der med en dybt rungende basbund og fløjlsblød lyrik om kærlighed er perfekt til en lille sommerromance. Skal festen sættes lidt mere i gang er det oplagt at tage førstesinglen “Klapp Klapp”, hvor et insisterende beat, og ja, ditto clap, sammen med Nagano inviterer til røvrystning såvel som falsetsang hos publikum.

Blandt de ældre numre, vi kommer til at høre, vil jeg personligt tillade mig at håbe på “Feather” (2009). For mig vil det altid være et stærkt eksempel på den fine balance mellem en groovy, dansabel sound og et drømmende univers, som Little Dragon rammer, når de er bedst: