RF2020: Tyler, the Creator

WOLF GANG! WOLF GANG! WOLF GANG!

Crowden var mere lit end den havde været hele ugen da OFWGKTA spillede på Roskilde i 2011. Det var årets rowdy hiphopfest – også selvom strømmen blev cuttet efter en lille time på grund af et ildeset stagedive fra kørestols”bundne” Tyler, the Creator.

Når Tyler kommer tilbage til Roskilde Festival næste år, er det ikke længere som hiphoppens utilpassede teenager, men som en af genrens helt store avantgarde auteurs. Siden 2011, hvor Tyler, the Creator udgav Goblin og stagedivede fra Cosmopol er der sket meget for Odd Future-generalen.

I 2017 udgav Tyler, the Creator Flower Boy som tog både anmeldere og publikum med storm. Tylers ungdomsangst havde taget en smule over fra hans ungdomsvrede på fx Goblin – og det betød at han kunne lave en lidt mere helstøbt og charmerende plade.

I år har vi så set det ultrasyrede konceptalbum Igor, som du helt sikkert har dyrket, da det jo er Tylers første nummer 1 album på billboard listen.

Hvadend det er rowdy 2011 Tyler, eller følsomme 2019 Tyler der møder op til sommer, så glæder vi os til at skråle og skråle om at brænde lortet ned til grunden:

Kill people, burn shit, fuck school

Roskilde Festival 2016: Vores hiphopfavoritter

Sivas

Roskilde Festival ruller på alle måder et flot program ud i år, og her på bloggen glæder vi os blandt andet til et rørende gensyn med LCD Soundsystem. Men i dag skal det handle om bas og trommer – nemlig hiphoppen på #RF16. Her får i det første i en serie af indlæg der dykker lidt ned i de bookings vi ser særligt frem til når sommerens største Festival er over os.

Freddie Gibbs
Avalon
Søndag 2/7, kl 00.00
Her på Bas & Trommer har vi ved flere lejligheder bekendt vores kærlighed til kongen af Gary, Indiana (nej, ikke Michael Jackson). Freddie Gibbs er manden på micen, og siden han udgav Piñata i 2014 sammen med Madlib (læs vores anmeldelse her) har han været en af vores absolutte favorit-rappere. Mand, hvor bliver det bare fedt at se ham indtage Avalon til en vaskeægte natkoncert. Varm up med “Lakers” fra Piñata:


Action Bronson
Avalon
Onsdag 29/6, kl 19.00
Ok. Vi har ikke mega hypet Bronsolino som tilbage i 2012 da Blue Chips kom ud, men han er sgu meget dope. Sidste år udgav han Mr. Wonderful, og på det så vi både produktioner fra The Alchemist og Mark Ronson, samt et gæstevers fra Chance The Rapper på hittet “Baby Blue”:


Vince Staples
Pavillion
Onsdag 29/6, kl 20.15
Yo yo yo. Vi er så nede med Vince Staples. Summertime ’06 var nok mit favorit hiphopalbum fra sidste år (læs min anmeldelse her). Vince Staples har optrådt lidt i periferien af OFWGKTA, og det er måske meget godt at han ikke blev trukket mere ind i Tylers malstrøm af coolness og ligegyldighed. “Senorita” fra Summertime ’06 er simpelthen så råt:


S!vas
Arena
Fredag 1/7, kl 14.00
Ok. Der er ikke så meget at sige til det her. Udover: “D.a.u.d.a” på Arena! Og så den her: