Roskilde Festival 2016: Fredag

Anderson .Paak

Fredag på Roskilde Festival bragte os multiinstrumentalisten, produceren og rapperen Anderson .Paak på Apollo. Og det eneste problem med den koncert var vidst scenen – den var alt for lille. .Paak var veloplagt, og det var de hippe festivalgængere også. Og det var hans band, The Free Nationals, bestemt også!

Der blev serveret varm californisk hiphop og soulet rnb, og nærmest som bestilt skinnede solen under hele koncerten. Desværre skulle det vise sig at være dagens hiphopmæssige højdepunkt.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til at se ScHoolboy Q – en rapper jeg mener løfter byrden fra de største, som har noget på hjerte, og som rent faktisk har et spændende flow. Han lagde da også perfekt fra land med “Gangsta“, men desværre var Q tilsyneladende nervøs for hvorvidt han kunne sælge crowden på sit eget materiale, og derfor brugte han det meste af sit set på at spille Kendrick Lamar og Kanye West tracks. Gode tracks, bevares, men når nu man har 3 studiealbums i ryggen, hvoraf det seneste gik nr 1, så må man altså stole lidt på sit eget materiale.

Det værste ved fadæsen var dog, at et hungrende hiphop-publikum åd den råt. De var bare tilfredse med lidt playback af numre de kendte, og da de så fik hittet “Man of the year” som ekstranummer, var de glade og tilfredse. Øv.

M83

Aftenen fik dog ikke lov at slutte på den down-note, da franske M83 stod for at lukke Orange på årets festivals næstsidste dag. Og Anthony Gonzalez’ electro-dream pop var en varm oplevelse på en kold aften – også selvom der var en masse jyder der ikke kunne holde kæft, og bare ventede på “Midnight City”. Vi andre nød at synge med på “Kim & Jessie” og “We own the sky”, og det er vel alt hvad man kan bede om.

Det var en fornøjelse at se Gonzalez på Orange Scene, da han med fuldt band fortjener en stor venue – omend det ikke virkede som om pladsen blev helt så fyld som ihvertfald jeg havde regnet med.

I morgen går det hele ned, med New Order, Immortal Technique og LCD Soundsystem som overskrifterne for vores dag. Vi ses!

RF16: Onsdag – Action Bronson og Vince Staples

Action Bronson leverede en koncert der var lysår foran hans seneste optræden på Roskilde Festival i 2013. Men alligevel står man tilbage med en følelse af, at hans lyrik aldrig rigtig når ud over scenekanten. Jo jo, publikum jubler og bouncer med, og Bronsalino har en imponerende stagepresence og er nærværende. Men alligevel er det som om hans musik bare lyder bedre i hovedtelefonernår det regner og man venter på bussen. Eller står og brøler om kap med laptophøjtalerne sammen med sine homies inden man tager i byen.

At Action Bronson er vild med København, var der vidst heller ikke tvivl om. Ham og hele hans crew stillede op i Hummels Christiania-trøjer (selvom Bronsolino selv måtte nøjes med at have den over hovedet – de laver dem ikke i han størrelse). Han shout-outede således fristaden, og gjorde lidt reklame for Vice’s “Fuck that’s delicious“-serie, med hvem han også tidligere har besøgt KBH. Rygterne vil vide at Action hellere ville på Kösk end på Kødbyens Fiskebar.

Bronsons beats er jo bangers, og hans tekster er skarpe, men de er næsten for meget til hiphopnørderne, med sine mange lag af referencer, til at kunne overleve at blive leveret til en rowdy, koncerthungrende crowd der bare gerne vil skråle med på ”Baby Blue”. Men måske er ejg abre sur fordi han kun spillede junk fra Mr. Wonderful, når han burde spille alle bangersne fra Blue Chips.Where’s my god damn ”Brunch”?

Efter Action Bronsons noget korte koncert på 55 minutter (!!) var der lige pludselig god tid til gåturen over til Pavillon hvor Vince Staples skulle spille 20 minutter senere. 0g på trods af at alle hiphopfansne havde været til Action Bronson var teltet alligevel fyldt til randen længe inden Staples gik på. Og det var fuldt fortjent.

Da han kort inde i settet spillede førstesinglen ”Señorita” fra debutalbummet Summertime ’06 (2015), var der ingen tvivl om at Vince Staples havde publikum i sin hule hånd. Den unge mand fra Long Beach fik alle i (og udenfor) Pavillon til at bounce, og modtog store jubelbrøl for sine kommentarer omkring lighed og kønsdiskrimination: ”If you oppress women, get the fuck outta the Vince Staples show!” (Lidt banalt, måske, men pointen fejler jo ingenting.)

Og så var der Wiz Khalifa. At dømme efter crowdens størrelse var kidsene vilde med det. Men det er vi ikke. Selv Anthony Kiedies er en mere interessant rapper. Og det er hvad vi har at sige om det.

I aften ses vi til Birdy Nam Nam – fransk turntablism på Apollo kl 23.00.

Roskilde Festival 2016: Tirsdag

Hiphop festen i går aftes på Street-scenen var alt hvad vi havde håbet på, og mere til. Særligt Artigeardit imponerede, med sit naturlige flow og selvsikre stagepresence – utroligt at tænke på at han ikke har været i gamet længere end et lille år.

Danni Tomas elektro-soul-hiphop blev leveret af en utroligt oven på Danni, og producer Noodles beats var en fornøjelse at rocke med til Det vejede op for en lidt kedelig omgang af Nixen, som ellers havde besøg af Pede B på scenen.

Inden alt dette havde skate-scenen også fornøjelsen af en øjenåbner for undertegnede. Gabriela Olmedo Catalán går under aliaset King, og laver vaskeægte RnB på popmåden. King ejede scenen, og det blev kun bedre da hun sammen med sine to dansere serverede en rigtig fritidsklubs-danserutine. Lyt til førstesinglen “Promises” fra King her.

Da mørket faldt på og vi havde hentet flere øller blev Street ramt af en gademeteor udgjort af først Cannibal Records og siden DC.
Særligt Hakeem fra Cannibal Records fik gang i alle hiphophovederne med “Aktivitet” – en banger uden lige:

DC fra det nordsjællandske betonlavahelvede, bedre kendt som Nivå, lukkede festen med maner da de i et hæsblæsende tempo blev ved at skubbe gæster frem på scenen så man til sidst ikke kunne huske hvem der var hvem og hvor man i øvrigt var henne. Men sjovt, det var det i hvert fald. Lyt selv med her:

I aften er der bl.a. trap med Eloq på skate, men vi ender nok med at vugge lidt blidere til Chinahs synth-RnB-pop på Countdown kl 18.00.